§54 Støtteperson

§54 Støtteperson

Kommunen er forpligtet til at tilbyde jer en støtteperson under anbringelsen. Det er kommunen, der skal bevillige støttepersonen OG dække udgifterne. Så det kommer ikke til at koste jer noget. Jeg hjælper gerne til med at tage kontakt til kommunen.

I skal vide:

  • at det er et tilbud, som i frit kan vælge, når jeres barn er anbragt.
  • at I selv kan vælge den konkrete støtteperson,
  • at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen,

Formålet som støtteperson er, at jeg kan hjælpe med at støtte jer som forældre under anbringelsen af jeres barn/børn. Uanset om det handler om en frivillig anbringelse eller tvangsanbringelse, er det vigtigt, at I som forældre støttes i den situation I står i, således at relationen mellem jer og jeres barn bliver styrket mest muligt.

En anbringelse skal som udgangspunkt ske med henblik på hjemgivelse, men der er dog tilfælde hvor dette aldrig bliver en realitet. Uanset om man ser hjemgivelse som en mulighed eller ej, spiller I en vigtig rolle for jeres barn, og støtten skal iværksættes, så I kan være med til at bidrage til en positiv udvikling hos jeres barn.

I Servicelovens §46 står der bl.a. at:

Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.

Det betyder, at det skal så vidt det er muligt sikres, at barnet får en stabil og god voksenkontakt med så få brudte anbringelsesforløb som muligt. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer understøttes i forhold til hvad der er bedst for barnet, og at barnet så vidt muligt bevarer et stabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb.

Nogle af mine opgaver som støtteperson er:

  • At lytte til jer og støtte jer
  • At hjælpe med at forstå hvad der egentlig forventes af jer som forældre og hvad i kan forvente af kommunen og anbringelsesstedet
  • At være med til at styrke samarbejde mellem jer, kommunen og anbringelsessted, og igennem et bedre samarbejde forbedre jeres kontakt med jeres barn.
  • At hjælpe med at forstå hvordan det offentlige system fungerer. F.eks. at læse og forstå breve fra kommunen.
  • At hjælpe med at forberede jer til møder.

Mit perspektiv:

Jeg synes ofte, at sagsbehandlerne i kommunen glemmer at tage højde for det forløb i som forældre er igennem. Inden der bliver truffet beslutning om at anbringe jeres barn, har I været igennem et forløb, hvor I er blevet undersøgt på mange måder og der er meget fokus på ting som kommunen ikke mener i er gode nok til. Når så jeres barn er blevet anbragt begynder kommunen at stille krav igennem handleplaner om hvad I skal kunne. Der mener jeg der mangler et led. For at sige det som det er, kan I stå med en fornemmelse af at være blevet pillet helt fra hinanden og nu skal i bare klare det, som der forventes af jer.

Efter min mening er det nødvendigt at give jer plads til at vænne jer til en ny situation. Der er mange forældre der føler dårlig samvittighed over for sit barn, sorg over at barnet er anbragt, savn til jeres barn og det at være en familie, eller en følelse af skyld og skam. Som forældre skal I skabe en ny form for relation med jeres barn end I har været vant til.

Det kan være rigtig svært at tale med jeres barn omkring den nye situation og svare på de spørgsmål som jeres barn stiller. Dertil kommer der i mange af sager en følelse af afmagt over, ikke at være enig i kommunens beslutning om anbringelse, men har afgivet samtykke måske fordi I måske har følt jer presset til det.

Kort sagt: så skal i have genopbygget troen på jer selv og jeres evner som forældre.